Obligatoriske fag

Kragelund Efterskole

Blandt skolens obligatoriske fag skal her nævnes dansk, prøveforberedende dansk, matematikmatematik (8. - 9.kl), matematik (10.kl.) viden om, litteraturtime, engelsk og idræt

Ydermere deltager alle elever også i et kursus i førstehjælp.

 

IT-hjælpemidler i undervisningen

Fælles for undervisningen i de boglige fag - de obligatoriske såvel som de valgfrie - er, at vi i høj grad søger at inddrage kompenserende it-hjælpemidler. Eleven skal lære selvfølgeligt at anvende de hjælpemidler, der måtte gavne ham nu og fremover.

Matematik på mange måder

 

   

Matematik 

Grundtrin I og II

 

Matematik på grundtrinene er specialundervisning rettet til elever, der ikke har alderssvarende kundskaber og færdigheder i faget matematik.

Trin I er for elever der har stor usikkerhed i faget.

Formål: At eleverne lærer de mest basale kundskaber, fra mellemtrinnet (3-7 kl.), samt stifter bekendtskab med områder, der ligger ud over mellemtrinnet.

Eleverne skal blive fortrolige med anvendelsen af enkle formler, og opøve egne huskeregler til de forskellige regneformer, således at de kan klare sig i hverdagssituationer. At eleverne kan anvende hjælpemidler såsom lommeregner og edb, herunder oplæsningsprogrammer.

Læseplan: Der arbejdes med følgende stofområder ;

talbegreb, hele tal, addition, subtraktion, multiplikation, division, positionssystemet, decimaltal, brøker, procent, areal, rumfang, enkle ligninger, koordinatsystem, enkelte opgaver i geometri, funktioner, statistik, sandsynlighed og kombinatorik, målestoksforhold, opgaver med centicubes og perspektivtegning.

Der anvendes i videst mulig omfang opgaver der tager udgangspunkt i dagligdagen så matematikken bliver så konkret, overskuelig og anvendelig som muligt for eleven. Der inddrages praktiske ting, f. eks. målebånd, litermål, vægte og lignende til at fremme forståelsen. Der laves aktiviteter såsom eksempelvis at tegne og fremstille æsker.

Trin II er for elever der ikke følger et alderssvarende niveau, men har forståelse for en del af matematikken, men stadig har en del "faglige huller".

Formål: At eleverne for oparbejdet deres færdigheder og kundskaber i matematik, således at de evt. kan deltage i

undervisningen tilrettelagt for 9. kl. det følgende skoleår. Eleverne skal blive fortrolige med matematikken, således at de kan klare sig i hverdagssituationer. At eleverne kan anvende hjælpemidler, såsom lommeregner og edb, herunder oplæsningsprogrammer. Eleverne skal have kendskab til regnearksprogrammet Excel.

Læseplan: der arbejdes med følgende stofområder. Som i Trin I suppleret med større sværhedsgrad i opgaverne, samt algebra.

Da der må forventes elever på trin II, der ikke er klar til indlæring af alle fagområder, må en hensyntagende undervisning forventes. Der tages udgangspunkt i dagligdags situationer, og inddrages praktiske opgaver i videst mulig omfang, som ved Trin I.

 


 

Matematik 

8. og 9. klassetrin:

Eleverne kan i en vis grad være med til at planlægge egne aktiviteter og fordybe sig fagligt i emner og områder inden for matematikken. De bruger lommeregner og computer til beregning og tegning.

Arbejde med tal og algebra:

  • udvidelse af talområdet fra de naturlige tal til de hele tal og de rationelle tal. Det medfører mulighed for at studere tallenes egenskaber og samspillet mellem regningsarterne.

  • potenser bruges på en bekvem måde

  • brøker anvendes i de naturlige sammenhænge, hvori de optræder. Omfanges afpasses efter brugen til løsning af ligninger og andre algebraiske emner.

  • Hvor de rationelle tal ikke længere slår til, må man bruge de reelle tal.

Der arbejdes med formler, f.eks. omkring rente, areal og rumfang.

I arbejdet med funktionsbegrebet indgår:

  • omvendt og ligefrem proportionalitet

  • funktionerne y = ax + b, y = ax og y = a:x i et samspil med virkeligheden

  • tabeller, grafer og ligninger som forskellige repræsentationsformer for funktioner

  • grafisk afbildning i et koordinatsystem af andre funktioner

Eleverne arbejder med enkle ligninger, og v.h.a. ræsonnementer og efterprøvning udvikles metoder til at finde løsningen til en ligning.

Grafisk løsning af ligninger og ligningssystemer indgår.

Eleverne skal have mulighed for at afklare, om omformningen af ligninger og reduktion af udtryk kan gøre løsningen af et problem mere enkel

Arbejde med geometri

  • Mulighed for at forstå, fortolke og selv fremstille tegninger og konstruktioner.

  • Arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivtegning indgår.

Ved alle typer af tegning skal der arbejdes med:

  • grundlæggende geometriske konstruktioner og egenskaber ved geometriske figurer

  • målestoksforhold, ligedannethed og kongruens

  • beregninger v.h.a. Pythagoras sætning

Ved arbejdet med geometri skal der desuden indgå enkle beviser.

Endvidere kan der arbejdes med enkle beskrivelser af figurer i både to- og tredimensionale koordinatsystemer, bl.a. ved brug af computeren.

Matematik i anvendelse

Redskab til at beskrive den samfundsmæssige udvikling, herunder økonomi, teknologi og miljø belyst gennem eksempler.

Økonomiske overvejelser vedrørende:

  • dagligdagens indkøb, transport og boligforhold

  • lønopgørelser og skatteberegninger

  • rentebegrebet, bl.a. i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb

Eleverne undersøger og fortolker statistiske beskrivelser, således som de benyttes i medierne og i andre fag.

Sandsynlighedsbegrebet indgår bl.a. i forbindelse med computer. Vægten lægges på det statistiske sandsynlighedsbegreb.

Elevernes valg af regningsarter, anvendelse af forholdsregning og benyttelse af procentbegrebet i mange forskellige sammenhænge skal stå centralt i faget.

 


 

Matematik

10. klassetrin:

De ovenstående områder bør have en bredere og mere dybtgående behandling.

Elever bør inddrages i overvejelser over på hvilket abstraktionsniveau og i hvilket omfang, de vil behandle de udvalgte emner.

Matematik i anvendelse

Fagets anvendelse knyttes til forhold vedr. natur, samfund og kultur.

Økonomiske forhold, f.eks. vedr. arbejde, fritid og sundhed. Sammenhængen mellem privat- og samfundsøkonomi inddrages.

Menneskets samspil med naturen såsom spørgsmål af betydning for miljø og menneskets levevilkår inddrages, f.eks. om energiforbrug og ressourcer.

 

Faglige begreber og metoder

Der skal arbejdes med:

  • en udvidet forståelse af funktionsbegrebet som et middel til at beskrive sammenhænge og forandringer

  • ikke lineære sammenhænge, f.eks. procentuel vækst

  • statistiske beskrivelser, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning

  • stikprøveundersøgelser, f.eks. i forbindelse med meningsmålinger

  • geometriske beskrivelser af den omgivende verden.

I arbejdet indgår systematiseringer og ræsonnementer, dels i relation til matematikkens anvendelse, dels i relation til teoretiske overvejelser.

Arbejde med ligninger og andre emner fra algebraen kan gennemføres ved hjælp af grafisk illustration med EDB eller i en teoretisk sammenhæng.

Ved løsning af geometriske problemer benytter eleverne tegning, måling eller beregning. EDB-programmer kan anvendes som hjælpemiddel.

 

Se standpunkter og eksamenskarakterer for de seneste tre år.

 

Copyright Kragelund Efterskole.